Banjo Road

New Years in New York

2012-01-21T15:43:00.002+01:00

After leaving Ames in mid december, to go home and celebrate christmas with my family, I came back to US on the 30th of December to spend New Years in New York.
I met with Laeti, and we did a lot of fun stuff. Here are some pictures.

Mmm Bagel... om nom nom

Egg and bacon and fries and bread and tomatoe and coffee.. miam miam crunch

Just a little snack. A good start of the day.


Statue of Liberty. It was cold so we didn't go out there. Really cold.

Really tired from all the shopping with Laeti..

Dinner time! om nom nom, fries!

(close to) times square. At's almost midtnight! YAY, vuvuzela. We were lucky to be behind the Vuvuzela.

It's 2012 !

Julebagning på amerikansk

2011-12-05T05:20:00.000+01:00

Da vi er trådt ind i december, har julestemningen også meldt sig, så Laeti og jeg brugte lørdagen på jule shopping i Walmart og Target - trods regnvejret. Vi købte rigtig, rigtig meget. Laeti forsvarer sig med at hun forsøger at tilpasse sig lokal kultur, og derfor må købe rigtig meget amerikansk juleudstyr.

Vi laver tit lidt sjov af amerikanerne, fordi de bestiller rigtig fancy kaffe, med karamel, ekstra flødeskum, sirup, sukker, mælk, egg-nogg og jeg skal komme efter dig.. Derfor havde jeg i dagens anledning besluttet at jeg skulle prøve den lokale kultur og jeg fik mig derfor en fancy kaffe på Starbucks i Target. Jeg holdt mig til en Peppermint Mocha, som dog også havde chokolade på toppen. Den var ret ækel, lidt som en flydende After Eight.

Fancy Kaffe @ Starbucks

Vi købte også ind til at bage julekager, og brugte hele eftermiddagen på at bage småkager.

Bagningen er igang

Ups, måske lidt for mange småkager for to personer..

Kalenderlys tilsendt hjemme fra Danmark

Laeti's Fancy Door American Style - tilpasset lokale forhold.

her får i lige en stak billeder af bage / pynte processen:

Yay! ready for sparkles!

Danish / Swiss colors. But.. not very delicious.

Yay, it is so much fun! look at me!

Really proud.

Really tired from decorating cookies, so I eat one to gain energy again. Crunch Crunch Crunch..

Shiny family begins to grow..

The Disco Dancing Cookie Dude

The cookie-dude gang

Michelin man cookie

White goo

Laeti spent 30 minutes decorating this christmas sock. She explains: "separating the red, green and white sparkles took a long time!"

The snowman.. in a car crash

Good lookin'

Michelin Man wants to enter the box with his cookie friends, but he is too fat. True story.

Finally the comparison:

This is not possible!

San Diego

2011-12-04T06:26:00.000+01:00

Vi har jo desværre ikke efterårsferie her ovre i USA. Til gengæld har vi en uges ferie omkring Thanks Giving i November. Denne uge valgte vi at udnytte til at rejse. Vi tog en uge til San Diego, i håb om at finde bedre vejre og måske endda en sandstrand.

Vejret var vi i store træk heldige med. Vi var dog mindre heldige, da vi først på natten ankom til vores hostel, som vi havde booket forud, og det var lukket. Efter en masse telefonopkald og taxaer fandt vi et andet hotel i Ocean Beach, som viste sig at være rigtig hyggeligt. Vi endte med næste morgen, at aflyse vores ophold på det andet hostel og blev hele ugen i Ocean Beach - få hundrede meter fra stranden.


Chilling at the beach

San Diego er en rigtig dejlig by, med mange ting at gøre og se. Vi var i San Diego Zoo, som er den største og bedste Zoo i USA.

Vi var rundt og se forskellige dele af byen. Gå langs stranden og klipperne. Vi var forbi Point Loma Lighthouse, et fyrtårn placeret på spidsen af halvøen relativt højt oppe over vandet på en klippe. Området er en national park, så alt er uberørt og velpasset.


Point Loma Light House

View from Point Loma Light House

At rejse til kysten betød også adgang til frisk fisk og skaldyr - noget man ikke får i Iowa. Så personligt, fik jeg spist en masse fisk, muslinger og krabber. Se foto.

Krabbe

Rejer

Glæde og fedtede fingre

Speaking of food.. Jeg fik nogle rigtig ulækre nachos is San Diego Zoo..


Rigtig ulækre nachos i SD Zoo

Men vi fik rigtig lækker sushi i Ocean Beach..


God sushi

En lille portion billeder mere fra turen..

Da Abdul ikke var til stede denne dag, havde han arrangeret en papirudgave af ham selv, som vi kunne tage med.

NFL Chiefs vs. Broncos

2011-11-16T17:11:00.000+01:00

Inden jeg tog afsted til USA, var der én ting jeg lovede mig selv at jeg blev nødt til at opleve under mit ophold - at se en NFL kamp live. NFL er den nationale liga i amerikansk fodbold - og det er virkelig en "big deal". Selv hjemme fra Danmark ser jeg NFL i fjernsynet søndag og mandag nat. Det vil for mig være en af de ultimative sportsoplevelser.

Den drøm præsenterede jeg ret tidligt for min amerikanske ven Pete, som var helt med på den og i sidste uge købte vi billetter til en kamp mellem Kansas City Chiefs og Denver Broncos. Det er ikke nogen imponerende match, da det ikke er favorithold til vinde (nogen sinde tror jeg) men det er trods alt stadig NFL og dertil er det et rivalopgør, hvilket hjælper stemningen på vej. Chiefs går for at have nogle af de bedste fans i NFL!

(og så er Kansas City den nærmeste by med et NFL hold).

Søndag morgen kørte vi så til Kansas City, en tur på omkring 3,5 timer og fik udlevet NFL drømmen. Det var en stor oplevelse. Chiefs stadium "Arrowhead Stadium" har plads til knapt 80.000 tilskuere, og er derfor pænt stort. 3 niveauer af stejle balkoner omkranser banen, og skaber en tæt og kanon god atmosfære.

Før vigtige kampe har amerikanerne en sjov tradition med at overflyve stadion med militære fly, sekunder før kampen skydes i gang. Da dette var et rivalopgør, var der selvfølgelig også militær overflyvning, men lidt usædvanligt med et B-2 Stealth Bombefly. Et meget specialt bombefly som ikke kan opfanges på radar. USA er specielt kendt for dette fly, og det var vildt fedt at se det i virkeligheden. Det har en lidt usædvanlig form.

Kampen var ikke den helt store gyser, den endte 10-17, men det var på intet tidspunkt kedeligt. Det var en kanon stor oplevelse!

Pumpkin carving og Halloween

2011-10-30T17:30:00.000+01:00

Denne weekend er halloween weekend, så vi blev selvføgelig nødt til at lave et græskar! Jeg lavede sammen med Laetitia græskaret på billedet. Selvfølgelig det sejeste græskar af alle, med et stort dollar-smil.

Her under er en lille billedserie fra processen. Vi hyggede os meget med det :-) (i øvrigt er de græskar ret ulækre inden i.)

Mit liv på ISU

2011-10-02T22:52:00.000+02:00

Så er det bleve tid til at fortælle lidt om mit liv her på ISU, og vise lidt af min hverdag/campus frem.
Jeg ville egentlig have lavet en lille film, men jeg var simpelthen for doven, så det er blevet til at omgang billeder. Det kommer til at fungere sådan her; Jeg viser et billede, og neden under skriver jeg hvad jeg har at sige af fornuftige eller ikke fornuftige ting om det. Deal? I think so.

Det er mit hus - det er her jeg bor. Boligområdet er på campus, i den nordlige ende, og hedder Frederiksen Court. Det er en stor samling huse, med omkring 16 fire-værelses lejligheder i hver bygning. Jeg bor sammen med 3 amerikanere, som jeg næsten aldrig ser, og som i øvrigt aldrig rydder køkkenet op efter sig, så der stinker tit. Lejlighederne er ellers i den eftertragtede ende, her på campus så jeg har været ret heldig.

Jeg har købt mig en cykel - og det er oven i købet mit primære transportmiddel nu. Det er lidt vildt!

Det er en billig møg cykel fra Walmart, og den har allerede haft mange defekter. Den kører dog stadig - med lidt ekstra lydeffekt dog. Men til $89 kan man heller ikke forvente meget af en splinter ny cykel.

Billederne her over viser lidt af området jeg bor i. Bygningen øverst er Hawthorn Market & Café som er en lille kiosk med café og restaurant, som er det nærmeste sted for mad og kaffe. Det er helt nyindrettet, og ret lækkert og tjener samtidig som community center for Frederiksen Court.

På billedet ses Beardshear Hall, som er ISU's hoved bygning, hvor det meste administrative arbejde foregår. En meget prangende bygning, med skue ud over hovedparken.

Coover Hall - bygning for elektronik ingeniører. Her har jeg en god del af min undervisning.

Øverste billede er Howe Hall hvor jeg har megen af min undervisning også. Nederste billede viser vandtårnet, som er "symbolet" for ingeniør-siden af campus.

Det typiske klasselokale, som min undervisning foregår i. Mørkt og smådeprimerende. Man falder ret nemt i søvn.

I Howe Hall har vi det her monstrum, som er Nordamerikas eneste 6-sidede virtual reality indretning. Det er næsten umuligt at få en tour i den, da mange virksomheder lejer den hele tiden til at afprøve produkter mm. Blandt andet John Deer.

I Howe Hall, som egentlig er for Aero Space Engineering, har vi dem her stående over alt rundt omkring. Jet motorer. Se, det er cool!

Mit computerlaboratorie i microwave engineering. Dejligt sted med megen dejlig software.

Cyride er vores lokale transportsystem, som er gratis for studerende. Med busserne kan vi komme rundt på campus, og endda rundt i Ames. Men aldrig uden for Ames. I fald at det er ønsket, må man anskaffe sig en bil.

Park Library - biblioteket hvor jeg nærmest bor når jeg ikke har undervisning. Mange læsesale, hvor det er nemmere at koncentrere sig - og indbygget café (se billede her under)

Bookends Café hvor det meste at mit kaffeindtag sker. Denne café ligger i biblooteket, og er derfor dejlig praktisk.

Et andet sted jeg gerne kommer er lige ved siden af biblioteket - her finder man Caribou, som er en privatejet kaffe kæde.

Slutteligt et lille efterårsbillede jeg tog et tilfældigt sted på campus.

Eksamensforberedelse

2011-09-22T22:18:00.001+02:00

Min anden eksamen falder i morgen tidlig, hvor jeg har en 50 minutters skriftlig eksamination i Microwave Engineering. Jeg er lidt mere nervøs for den her eksamen end jeg var for den jeg havde i tirsdags, da stoffet er noget sværere. Derfor mødtes jeg i går med to andre fra mit Microwave kursus, for at gennemgå de dele vi hver i sær fandt svære. Det virkede dejligt beroligende, og i dag arbejde jeg udelukkende med forberedelse.

Det eneste som det er tilladt at medbringe til eksamen er blyant og 1 håndskrevet side ned noter, så derfor sidder jeg lidt med en fornemmelse af at jeg skal eksamineres i at skrive småt ;-)

Min første eksamen

2011-09-21T04:01:00.000+02:00

Her til aften havde jeg min første eksamen her på ISU. Ganske heldigt var det en rimelig let eksamen i Java programmering, så nervøsiteten dukkede aldrig rigtig op. Eksamen foregik i en større sal, smagfuldt indrettet i gammel stil, med stationære stole placeret i en halvcirkel omkring en talerstol/kateder og endnu flere sidepladser på balkonen. Vi blev alle, til denne skriftlige eksamen, placeret i forsvarlig afstand fra hinanden, så vi ikke kunne snyde, og så fik vi ellers udleveret et 8 sider langt opgavesæt, som vi skulle besvare i løbet af en time.
I løbet af den time nåede de eksamensansvarlige at finde 3 fejl i opgavesættet, som de så blot annoncerede over højttaleranlæget og eksamen fortsatte uden videre. Alt skal afleveres på papiret, håndskrevet med blyant.

For mig var det en speciel oplevelse. Det føltes næsten som en film for mig - jeg er ikke vant til skriftlig eksamen, og slet ikke den slags, og i den slags omgivelser. Dertil kommer at jeg finder det lidt komisk at have en håndskreven programmeringseksamen. Ganske vist, som en ven belærte mig, siger en sådan eksamen meget om hvor meget af et programmeringssprog den studerende faktisk kan - men igen... Programmering er bare ikke udviklet til at skrive med blyant.

Jeg er glad for at den første eksamen var let, så jeg lige kunne prøve eksamensformen af, inden de sværere eksaminer begynder - den første på fredag i Microwave Engineering. Alle eksaminer er skriftlige, så det kræver lige en omstilling. Jeg har ikke haft skriftlig eksamen siden gymnasiet.

Curtiss Hall, hvor eksamen foregik.

Beat Iowa - GAMEDAY

2011-09-15T20:31:00.000+02:00

Lørdag var - rent sportsligt- den største og vigtigste dag på hele året her på ISU. Vores football hold spillede det klassiske opgør mod ærkerivalerne Iowa University Hawkeyes. En kamp der åbenbart altid bliver gjort et KÆMPE nummer ud af. Flere uger i forvejen sætter folk skilte i deres vinduer og bærer t-shirts der siger "Beat Iowa". (for at undgå forvirring må jeg lige forklare, at Iowa State University kaldes "State" og Iowa University kaldes "Iowa")

Ud over selve kampen, går folk rigtig meget op i tailgating her. Tailgating er dybest set gril og øl udenfor stadion - hele dagen optil kampen. Denne dag startede kampen dog allerede klokken 11 for at nå det tager folk til stadion så tidligt som 3 eller 4 om natten for at begynde - og for at få en god plads til tailgate. Jeg blev inviteret til at tailgate med en fyr der heder Pete, som er tidligere udvekslingsstudent på SDU - men da han sagde at de startede klokken 4 sprang jeg fra ;-) I stedet dukkede jeg op klokken 10, hvorfor jeg heller ikke fik en plads i studenterområdet på stadion. But who cares.. mere end 50.000 mennesker var på ISU's 'Jack Trice Stadion' for at se denne kamp - næsten alle i ISU's rød/gule farver. Det var virkelig vildt. Stemningen var vildt god og humøret ekstremt høj. Man bliver virkelig revet med. Få sekunder før kampstart fløj 4 jægerfly i formation over stadion, og 5 sekunder efter blev kampen skudt i gang. Forud for dette havde begge holds marching bands optrådt på banen, og flere indslag med Cheerleaders havde fundet sted.

Kampen var ret lige, og endte i 3 gange overtid før der faldt en afgørelse. Iowa valgte, dumt nok, at tage et field goal i sidste runde, og State var derfor i stand til at vinde kampen med en touchdown.

Da de endelig lavede den sidste touchdown eksploderede stadion i jubel og skrig, og straks blev sangen Sweet Caroline af Neil Diamond blæst ud gennem stadions højttalere. Dette er slagsangen, om man vil, for Iowa State Uni, og hele stadion sang derfor med for fuld blæs. Det var virkelig en stor oplevelse! Umiddelbart efter løb alle tilskuere på banen, og det var en kæmpe fest, med marchingbandet der spillede for fuld drøn!
Et par video fra youtube

Her er et par billeder

Tiramisu

2011-09-11T02:40:00.000+02:00

En lille update fra koekkenet i Wallace. Vi laver Tiramisu - eller.. jeg kigger paa, for jeg har ingen ide om hvordan man goer :o)

god weekend

Afsavn?

2011-09-09T01:17:00.000+02:00

Det lader til, at hjemveen går lidt på runde blandt folk i min omgangskreds. Personligt har jeg ikke rigtig været påvirket i den retning, men det har dog fået mig til at tænke lidt over hvad jeg savner eller mangler i min hverdag. Jeg har altid troet at USA ville være et rigtig godt sted for mig at leve, selv efter mange og lange ferier her ovre. Men først nu, da jeg rent faktisk bor og lever i hverdags-Amerika, ser jeg alle de ting som gør mig til Europæer, og gør at jeg nok aldrig vil flytte hertil permanent.

Så hvad savner jeg egentlig, eller hvad bryder jeg mig ikke om her?

Rugbrød
Ja, det er en cliché, men øj hvor jeg dog savner rugbrød! eller i det hele taget bare brød der ikke er så blødt at det kan skilles ad med tungen. Jeg har ledt og ledt og ledt. Ganske få steder har vi fundet et enkelt brød der kunne gå an i hårdheden - men langt, langt fra noget der minder om europæisk brød. End ikke rugmel kan jeg finde, så jeg kan ikke engang selv bage rugbrød!
Fisk
Jeg bor nu inde midt på et gigantisk kontinent, hvor havet er flere dages kørsel væk. Derfor er det også begrænset hvad man kan få af fisk - og hvor godt det er. Det lykkedes mig at få noget rimelig god laks med asparges på Cheesecake Factory i Chicago - men det er også det tætteste på jeg har været.
Havet
Endnu en cliché. Jeg troede egentlig ikke at det ville tilkomme mig lyde så filosofisk, men jeg savner virkelig havet - havets brusen og bevægelse og ikke mindst duften og vinden.
Kaffe
Amerikansk kaffe er SÅ dårlig!
Bystruktur og arkitektur
Amerikanske byer er grimme og ucharmerende - jo, man kan godt generalisere. Jeg savner de smalle, brostensbelagte gader mellem de gamle middelalderhuse. Caféer langs fortorvet og gågader i stedet for kedelig shopping malls.
Natteliv
Oh my god. Ames sucks! Alt lukker klokken 2pm og folk går i byen i træningstøj. WTF? Desuden spiller de hiphop alle steder. Det er ikke sjovt.
Øl
Amerikansk øl er meget lys og uden meget smag. Vi har haft held til at finde et par gode øl dog - blandt andet India Goose Island Pale Ale
Papir
Amerikanere bruger et papirformat kaldet "letter" hvilket er bredere og kortere end A4. Desuden bruger de kun 3 huller i papiret mod danske 4. Desuden er kvadreret papir ikke normalt - og hvis man endelig finder det, er det store kvadrater.
Offentlig transport
Det fungerer dælme godt der hjemme i forhold til her. Her ovre kan man ikke noget uden en bil.

På trods af disse afsavn har jeg ikke hjemve. Nogle gange kan man da godt savne at se venner og familie, men jeg er ikke påvirket i samme grad som andre jeg kender.

Nu opdagede jeg lige at der ikke er nogle billeder i dette indlæg, så derfor får i her et billede af to tomme Mojitos i Chicago:

Labor day weekend i Chicago

2011-09-06T22:00:00.000+02:00

Labor day, som er den eneste "ekstra" fridag vi har her ovre, ud over thanks giving break i november, faldt i går, mandag, og derfor havde vi en ekstra lang weekend. Det valgte vi selvfølgelig at udnytte, og lejede derfor en bil, for at komme lidt ud af Ames, som mildt sagt ikke er verdens vildeste by. Vi besluttede os for at vi havde brug for noget helt anderledes, og bookede derfor et hotel i Chicago og fredag eftermiddag, efter de sidste forelæsninger hoppede vi alle 5 i bilen og kørte den 7 timer lange tur fra Ames til Chicago. Roadtrip i aller bedste stil, med høj musik og højt humør!

Jeg tror i øvrigt aldrig at jeg har introduceret mine venner her ovre, så jeg vil lige nævne dem; Silvain, Yvan og Laetitia fra EPFL, i Lausanne, Schweiz og Abdul som er fra Libanon, men studerer på EPFL i Lausanne. Det er de folk jeg hænger aller mest ud med. Så er det lige på plads. Ja, jeg har placeret mig selv i en gruppe af fransktalende mennesker - så mod alle mine principper forsøger jeg i det små at lære lidt fransk. Men de er nu rigtig gode til ikke at tale fransk.

Nå, tilbage til roadtrip! Vi kørte hele aftenen og natten, med fuld blæs på musikken og havde en pisse sjov tur gennem Iowa og Illinois. Vi ankom til hotellet omkring klokken 1.00 om natten. Af hensyn til prisen, havde vi booket et hotel nær lufthavnen - en lille halv time fra downtown Chicago - men med en bil var det intet problem.

5 mennesker der har forskellige søvnbehov kan volde lidt problemer - specielt med hensyn til hvornår man skal op og afsted om morgenen. Det var nok turens største problem. Ellers var alt rigtig godt.

Lørdag vandrede vi målløst rundt i Chicago, som er en helt fantastisk by, der på mange måder kan hamle op med mere populære feriemål som f.eks. New York. Chicago er faktisk, efter min mening, en kønnere by end NYC, hvis man holder sig i down town området.Vi var forbi "the bean" en stor forkromet skulptur med en form der mest af alt minder om en bønne. Formen giver nogle utroligt sjove refleksioner, så vi havde meget sjov med kameraet der.

Vi fik også besøgt en hel del butikker - og ikke købt noget som helst. Desuden var vi først på aftenen i Hancoc Building observatory, en 94 etager høj bygning, med Nordamerikas hurtigste elevator. Den var hurtigere om at stig 94 etager, end elevatorerne på kollegierne her på IA State er om at komme til 5. sal.
Udsigten fra tårnet er helt fantastisk i mørket, hvor man kan se alt det elektriske lys ud over hele byen. Herefter en middag på Cheesecake Factory, som både laver fantastisk mad og ikke mindst - cheesecake! Yum!

Vi har generelt bare fjollet rundt og hygget os, taget sjove billeder og glemt alt om skole! Søndag brugte vi lidt i samme stil. Vores søvnuoverensstemmelse endte ud i at Sylvain og Yvan tog ud i byen tidligt denne morgen, og vi vågnede op til en seddel, med følgende besked

"We are gone!

Ha ha

Call us"

Så efter 2 timers bus og togtransport mødte vi dem i Museum Campus, hvor alle Chicagos museer er placeret. Vi var dog ikke på et eneste af dem, men tog istedet end taxi-båd til Navy Peer. Det var helt rart at komme på vandet igen. Det er en af de ting jeg har opdaget at jeg savner: vandet, havet. Så denne tur på søen var et godt input. Navy Peer er et lille turistområde, med butikker fyldt med dumme ting (jeg købte et slips formet som en klarinet) og dårlige restauranter, et pariserhjul osv. Efter dette besøg tog vi en dejlig pause i en park hvor vi bare slappede af og nød solen og det gode vejr.

Den sidste aften brugte vi på god mad og et par drinks eller tre (vi er i øvrigt ikke blevet bedt om at vise ID endnu :S )

Turen hjem mandag morgen var lang, men sjov. Jeg kunne godt mærke at jeg var træt og ikke spor i humør til at genoptage skolegangen - men der kommer jo en weekend igen! Denne kommende weekend er football match of the year, IA State Cyclones mod ærkerivalerne Iowa University Hawkeye. Det skal nok blive sjovt! Næsten alle vinduer på campus har skilte hvor der står "Beat Iowa". Det er virkelig en kamp der bliver gjort et stort nummer ud af.

Tilsidst lige et par billeder fra Chicago + roadtrip.

Iowa State Fair

2011-08-31T17:45:00.001+02:00

Forrige weekend havde ISSO (International Student and Scholars Organization) arrangeret en tur til den årlige event Iowa State Fair, som finder sted i Des Moines, Iowas hovedstad. Jeg og mine venner var selvfølgelig helt med på den, og rygtet om at der var udstillet en 1:1 ko lavet ud af smør, trak virkelig! Så vi hoppede på den klassiske, amerikanske, gule skolebus og blev på yderst ukomfortabel vis kørt til Des Moines.


Our school bus @ Iowa State Fair

Iowa State Fair er en blanding af et gigantisk dyrskue og en byfest der dækker en hel stat. Der er tivoli, boder med alle former for friturestægt mad, efter princippet "Alt kan frituresteges". Et hav a udstillede landbrugsmaskiner, for ikke at tale om hundreder og atter hundreder af grise, kør, geder og får.

For os var hovedattraktionen, som nævnt, den bemrømte "butter cow" som er en stor ko, formet ud af smør. Denne "skulptur" er en tradition der har stået på i mange årtier på denne fair, og trækker åbenbart rigtig mange mennesker til (de amerikanere er ikke helt normale). Den famøse ko ses her under


The famous butter cow of Iowa State Fair

Vi brugte omkring 7 timer på stedet - primært fordi vi ikke selv kunne vælge hvornår vi ville hjem (faktisk, kun derfor).
Ud over at se alle de udstillede dyr - her i blandt en dansk gris, samt Iowa's fedeste orne, var vi publikum til en konkurrence i "grimt hår og dårlig stil" (det var min tolkning i hvert fald). Her under ses vi sammen med vinderen af konurrencen, under hans autografskrivningstid umiddelbart efter den uforglemmelige sejr.

Winner of bad taste contest (in the middle)

Jeg ved godt, at jeg allerede har nævnt maden på stedet - men den viste sig næsten at udgøre sjælen af denne event. Alt der kan frituresteges og sættes på en pind. Det er fedt og ulækkert - og amerikanerne elsker det. Vi andre får kvalme. Blandt specialiteterne kan i flæng nævnes: Deep Fried Butter, Deep Fried icecream, Deep Fried Twinkies, Deep Fried Orios, Corn Dogs... en betragtelig del af disse gourmet retter serveret på en pind - for din komfort. Glem ikke kotelet på en pind!

En håndfuld indtryk fra en uforglemmelig, og lidt underlig, dag.

Photo credits: Silvain Heininger, 2011

Ankomst til Ames

2011-08-30T20:47:00.000+02:00

Ja, som nogle også har bemærket, har jeg denne gang været meget seriøs omkring at sprede mine indlæg lidt ud tidsmæssigt. Det er således over 2 uger siden jeg skrev sidst.

Nej, i virkeligheden er grunden til at jeg ikke har skrevet noget før nu, at jeg simpelthen ikke har haft tid. Det lyder vildt – men jeg har virkelig haft travlt med alt muligt som jeg aldrig havde forestillet mig kunne tage så meget tid eller være så sjovt.

Jeg vil springe ret let hen over hvad jeg lavede den sidste del af min ferie i Florida, og derefter tale mere om mit liv på Iowa State University – som det er forløbet ind til nu.

Efter Key west, kørte jeg tilbage til hovedlandet, og kørte igennem Everglades. Jeg ramte Floridas vestkyst, hvilket er et yndet badsted for turister fra USA såvel som europa. Jeg opholdt mig blandt andet i St. Petersburg, og fik badet en del og tilbragte timer i solen, på stranden. Desuden blev det til et besøg på Salvador Dalì museum, hvilket var rigtig spændende. Jeg var også et smut i Sunken Gardens, en stor tropisk have midt i en storby – et rart pusterum, hvor byens lyder forsvinder, og man vandrer rundt mellem palmer, eksotiske planter og blomster. Jeg overnattede en gang i Orlando, nær lufthavnen, og nær Florida Mall, som er et gigantisk shopping center. Aftenen inden jeg skulle flyve til Iowa, brugte jeg i Florida Mall, på at købe lidt bukser mm. hvilket resulterede i at jeg havde en overvægt på 4kg da jeg skulle flyve. Delta var ikke venligt stemt, og jeg måtte slippe $90 for at få 4 kg ekstra med. Det er det samme som flybilletten kostede!

Jeg fløj fra Orlando via Cincinnati til Des Moines og blev samlet op i Des Moines lufthavn af en Shuttle, som kørte til universitetet. Allerede på vej ind i bussen mødte jeg de første mennesker – alle internationale eller udvekslingsstuderende, som naturligvis – lige som jeg – meget gerne ville møde nye mennesker hurtigst muligt. Blandt andet mødte jeg en fyr fra Sverige, en fra Kina og en fra Malaysia.

Bussen smed os af ved vores midlertidige beboelse – hvilket viste sig at være et ganske almindeligt motel, lidt uden for universitetsbyen Ames. Her blev jeg efter planen i 4 dage. Man har fra universitetets side være rigtig gode til at have folk på stede, i form af andre studerende, til at hjælpe og orientere os. De havde gjort et stort arbejde, og havde arrangeret diverse små møder i løbet af dagene, hvor de fortalte os lidt om at bo på campus, om mobiltelefoner, bankkonti og andre praktiske informationer.

Lørdag i den uge var store flyttedag, og vi blev transporteret til vores beboelser – jeg til Frederiksen Court, som er en større forsamling af 4-værelses lejligheder på campus. Her har jeg fået et lille værelse med seng, skrivebord og skab, og deler således køkken og bad med 3 amaerikanere som bor i de øvrige værelser i lejligheden. I første omgang syntes jeg ikke ret godt om mit værelse – men det var kun indtil jeg oplevede hvordan mine nye venner bor i Dorm-bygningerne. Specielt kollegiet kaldet Wallace, er af meget lav standard. Værelserne er uden Air Condition og bygningen skulle være revet ned for 20 år siden, men man valgte at lade dem stå. Efter at have oplevet dette, er min lejlighed den rene luksus!

Jeg bor ikke ret langt fra den centrale del af campus, hvilket er rigtig rart. Jeg har købt mig en cykel – en billig mountain bike fra Walmart til $89. Det er noget skrammel, men den skal nok holde et halvt års tid. Det er den nemmeste måde at komme rundt på campus. I modsætning til SDU – hvor alt er samlet i et par bygninger – består ISU af rigtig mange bygninger, de fleste af ældre dato, som ligger spredt ud over universitetsområdet. Det virker umiddelbart som en kæmpe stor, velholdt park med plæner, træer og stier der forbinder alle de renæssance agtigebygninger. Midt i det hele, med en fantastisk udsigt over det største parkområde, ligger Bearshear Hall, som er en enorm administrationsbygning i bedste amerikanske universitetsstil, med søjler, friser og hele molevitten. (jeg har ikke haft mulighed for at tage gode billeder endnu, så her er et par stykker fra min mobil - før der begyndte er være propfyldt med mennesker på campus):

Marston Engineering Hall - her har jeg nogle af mine timer

Beardshear Hall - administrations bygning

Beardshear Hall

Klokketårnet midt på campus

Rundt omkring på campusområdet er der placeret caféer, restauranter, kantiner og spisesale. Der er altid et sted man smutte hen og få noget at spise, eller få en kop kaffe mellem dagens lektioner. Mange benytter også pauserne til at spille football eller ultimate på plænerne, eller blot at sidde under et træ og læse.

Vi har som internationale studerende været igennem en uge lang orientering, hvor vi er blevet sat ind i hvordan tingene fungerer på ISU og i USA. Det har ikke været videre spændende – men dog en god mulighed for at lære en masse mennesker at kende. Således har jeg fået en håndfuld rigtig gode venner. Hver dag laver vi et eller andet mellem, eller efter, lektionerne og hygger os rigtig meget. De sidste 4 aftener har vi spillet Racquetteball – en sport jeg ikke engang kendte før jeg kom her. Det har dog vist sig at være rigtig sjovt. Det minder lidt om squash.


Jack Trice Stadium - ISU's football stadium med plads til 55.000 tilskuere

Universitetet har ALT hvad man kan drømme om. Blandt andet to enorme indendørs sportskomplekser, som frit kan benyttes af alle studerende. Løbebaner, basketballbaner, fitness rum, racquetteball rum, klatrevægge, svømmehaller, badminton, volley… alt hvad man kan tænke sig. Der til findes der omkring 600 klubber på universitetet, hvor folk med samme interesser samles. Der bliver gjort rigtig meget for, at man er beskæftiget og har det sjovt.

Key West

2011-08-05T01:50:00.000+02:00

Når jeg blogger har jeg en tendens til, i en periode, at poste en masse indlæg, og efterhånden dør det lidt ud. Så denne gang har jeg besluttet, at jeg vil tvinge mig selv til at der skal gå, i hvert fald et par dage mellem hver post, så jeg ligesom kan nå at samle lidt indtryk. Nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg ENDELIG har fået lov af mig selv, til at skrive et indlæg for mit ophold her på Key West, hvor jeg nu er.

Efter at have fløjet 10 timer fra Berlin til Miami, fik jeg rimelig let fat i den lejebil jeg på forhånd havde reserveret. Jeg fik udleveret den skønne Hyundai Elantra, som ses på billedet her under. Efter amerikansk standard, en rimelig lousy bil. Efter europæisk standard, rimelig okay af en østbil. Den er selvfølgelig med automatgear, aircondition og XM satelit radio (et fænomen vi ikke rigtig kender hjemme i Danmark - men tro mig. Det er godt!)

Jeg kastede mig straks ud i Miamis indviklede vejnet, med mere end 18.000km erfaring med kørsel på amerikanske veje, fra tilbage i 2008, mente jeg ikke at det ville volde mig de store problemer. Jeg måtte dog sande, at der var lidt ting hist og her jeg lige skulle opleve igen før jeg huskede det. Blandt andet, at man gerne må svinge til højre i et lyskryds, selvom der er rødt og at lyssignalet i krydsene er placeret på modsatte side af krydset, så du skal ikke køre hele vejen hen til lyset, med mindre du vil forvandles til menneske på dåse. Her er det en fordel med en stor amerikansk bil, og ikke en koreaner som min.

Jeg kørte selvfølgelig den forkerte vej, næsten fra starten - og uden GPS, var der ikke så meget andet at gøre, end bare at fortsætte i den retning, som jeg mente måtte være syd. Det skulle vise sig, at det faktisk ikke var helt forkert. Selvom jeg aldrig ramte motorvejen, endte jeg faktisk i Homestead, som var mit mål for aftenen. Her købte jeg straks en GPS, og fandt derefter et hotelværelse.

Dagen efter kørte jeg mod Key West, over alle øerne og broerne. En tur der ikke helt var som jeg forventede. På mange af øerne, var byer og bygninger i dårlig stand, og bar præg af at have haft storhedstid for mange år siden. Gamle skilte, hvor malingen er begyndt at falde af, i alle de pastel farver man kan tænke sig. Store gamle reklamer for sandaler, Sea Food, Jet skiis og dykkerudstyr. På min vej kom jeg forbi en lille State Park - Curry Hammock State Park. De amerikanske stats- og nationalparker er altid utrolig velholdte og uberørte, så jeg har udviklet en lille kærlighed for dem, og den unikke natur de bevarer. Derfor kørte jeg også straks ind, og fandt i parken den flotteste hvide sandstrand, med palmer, fugle, plante der vokser havvandt og det hele. Jeg så endda en konkylie komme vandrende på havbunden. Mit gæt er, at der har gemt sig en krebs eller lignende i den ;)

Senere på dagen kom jeg frem til Key West. Jeg havde dagen før booket et hotel her - Duval House. En hyggelig samling af små lysegule træhuse, spredt rundt i en have fyldt med palmer, blomster, små stenstier, en pool og en masse steder at sætte sig i skyggen - alt sammen gemt bag et stort lysegult træhus, som danner et fantastisk indtryk af hotellet ude fra. Det er et rigtig hyggeligt hotel. Jeg kunne nok blive her i dagevis, men jeg tror at jeg tager videre i morgen. Der er mange andre stande jeg også vil prøve ;)

Her i Key West er der rigtig mange turister - og derfor rigtig mange butikker henvendt til dette nomadelignende folkeslag. Hovedshopping gaden, Duval Street, er faktisk rigtig hyggelig. Næsten alle bygninger i hele byen, inklusiv på denne gade, er de typiske træbygninger for dette område. alle i hver deres lyse farve. For enden af gaden, kommer man til havnen, hvor man også finder de gigantiske krydstogtskibe, som hver dag kommer ind her, smider gæsterne af et par timer, og så efter et par vilde brøl med hornet, sejler fra stedet igen.

Det er en rigtig hyggelig by at spankulere rundt i, med masser af muligheder for shopping, alkohol, mad og ikke mindste vand og strandaktivitet. Jeg har benyttet mig lidt af det hele. Har købt lidt tøj, og i dag besluttede jeg mig for at jeg ville på en Jet Ski tur (vandscooter). Jeg har aldrig før prøvet sådan en fætter, men tænkte at det så rigtig sjovt ud, så jeg blev skrevet på en halvanden times tur rundt om Key West og nogle af de mindre øer. Mange penge måtte forlade lommen for det, men jeg forventede også megen sjov!

Her sidst på eftermiddagen, var jeg så på den tur jeg har gået hele dagen og glædet mig til. Det trak selvfølgelig op til storm da vi kom ud til havnen, men vi undgik det nu. Vi var en lille gruppe; en guide, mig og en yngre ægtepar. Ægteparret sad begge på den samme vandscooter, mens jeg havde en for mig selv og guiden selvfølgelig havde sin egen. Jeg forventede mest at komme op på en motorcykel der kunne køre på vandet - men der blev jeg snydt. Maskinen reagerer slet ikke ligesådan. Det kan jo virke meget logisk, når man tænker over det bag efter, da den jo bevæger sig oven på vandet - som oftest ikke er jævnt. at vippe benene til siden, og krænge lidt vægt fra side til side hjalp nul og niks - fart på og så kunne den dreje!

Jeg blev hurtigt sat af, da alle andre havde prøvet det før, men efterhånden som jeg lærte maskinen at kende, blev jeg mere tryg ved den og turde sejle hurtigere. Vi nåede et punkt omkring den store havn, hvor bølgerne blev ret store, og ægteparret foran mig, ramte med 50mph (80km/t) en række meget store kølvandsbølger fra en størrebåd, og jeg så på afstand hvordan de fløj over den første, cirka en meters penge over vandoverfladen, ramte den næste, og blev begge kastet 3 meter op i luften og fald selvfølgelig af. Det så rimelig vildt ud, så jeg slap gassen og tøffede igennem de store bølger. De to andre slog armene lidt, men kom ellers ikke til skade. De snakkede dog meget om det bag efter, og var tydeligt lidt chokerede, men ved godt mod, efter denne oplevelse. Herfra lagde jeg mig mellem dem og guiden på vandet, og kunne køre med fuld gas på de stille vande, men op til 90km/t. Det var satme fedt. Det giver virkelig et rush - og 90km/t på vandet er rigtig hurtigt. Vi stoppede et par steder undervejs og fik lidt historier, og kunne stoppe og bade i et helt fantastisk område, hvor der var 1m dybt, perfekt sandbund og blåt, meget varmt vand og på vejen tilbage sejlede vi forbi en militærbase, hvor vi blev overfløjet af først to meget lavtgående F-18 fly og dernæst to F-14 fly. De gik meget lavt hen over os. Det var ret vildt at opleve!

Nu er jeg tilbage på hotellet udmattet og vildt glad. Jeg har desværre ingen billede fra Jet Ski turen, da vandet er vådt og jeg ikke har lært mit kamera at svømme, så i må forestille jer hvor fedt det var.

I morgen vender jeg nok snuden tilbage mod hovedlandet, og tager en tur over nationalparken Everglades. Jeg kunne godt blive her længere, men der er også andre områder og strande at udforske.

Farvel T-hansen.. og resten af Danmark

2011-08-02T06:14:00.000+02:00

Nu her, mens jeg sidder i lufthavnen i København og venter på mit første fly, til Berlin, vil jeg lige poste et lille billede af min afskedsgave fra mine kollegaer ved t-hansen, hvor jeg har haft et fantastisk weekend/ferie-arbejde de sidste 2,5 år.

Så ved man også bare, at man arbejde i T-hansen, ikke sandt? ;-)

For lige at berøre den lidt mere seriøse side af det at tage afsked, så er det kommet bag på mig, hvor påvirket jeg egentlig blev af det over de sidste par dage. Når man lige får sagt på gensyn til vennerne, er færdig på jobbet og ikke mindst at sige på gensyn til familien. Jeg havde ikke regnet med at det ville have rørt mig i større grad. Men jeg har godt nok fået en klump i halsen et par gange.. Men som min kloge far siger, så er det kun en kyniker som ikke vil blive påvirket af situationen :-)

Nyd den danske sommer, efterår og vinter. Jeg smutter til 38 grader i Ames!

Nu kilder det sgu i maven

2011-07-27T22:43:00.001+02:00

Nu nærmer det sig godt nok voldsomt hurtigt, at jeg skal afsted. 2. august, tidligt om morgenen forlader jeg landet. Jeg er sindssygt spændt, og kan næsten ikke vente. Der er ikke mange dage til, og alligevel har jeg ikke pakket en eneste ting endnu - men det er typisk mig. Jeg pakker altid aftenen før. Jeg havde dog håbet på at jeg denne gang havde haft disciplin nok til at gå i gang i hvert fald en uge før afgang. Jeg har da også fundet kufferten frem, og jeg har faktisk også sagt farvel og på gensyn til min lejlighed i Odense, med en gedigen omgang oprydning og rengøring, overdraget alle mine grønne planter til min mor og er flyttet ud til mine forældre ind til jeg tager afsted.

Jeg har været så dum at tage arbejde helt ind til 2 dage før jeg skal afsted, så det er ikke meget tid jeg har til forberedelserne, med arbejdstider fra 8 til 18. Jeg har dog haft tid til at færdiggøre min komplette guide til at arrangere et studieophold i USA. Denne ligger nu som en separat side her på bloggen, og du kan finde den via menubjælken øverst her på siden.

Jeg har også for nyligt fået byttet mig over i en anden lejlighed i USA, så jeg nu har fået et værelse i en firemands lejlighed. Her skal jeg bo sammen med tre amerikanere. Jeg tror det kommer til at give en lidt bedre indgang til hverdagslivet der ovre, end det mere isolerede kollegieværelse jeg ellers var blevet tildelt.

Jeg glæder mig helt vildt vildt vildt meget til at komme afsted. I første omgang til en uges ferie i Florida, hvor jeg har lejet en bil, og dernæst til at skulle leve 5 måneder i Iowa. Men der følger selvfølgelig også en del andre tanker med - at sige på gensyn til familie og venner. Nogle ser man igen til jul, andre først om et helt år, når jeg er færdig med både mit ophold i USA og min praktik i Australien. Forventningens glæde sejrer dog, og jeg har ikke sådan vildt ondt i maven over at tage væk fra det hele, selvom jeg dog er blevet overrasket over at det overhovedet har påvirket mig. For 2 måneder siden ville jeg ikke have troet at det skulle røre mig.

Billetten er købt

2011-07-04T09:53:00.000+02:00

Så har jeg endelig fået købt billet til USA. Jeg har gået og ventet lidt - i første omgang fordi jeg endnu ikke havde fået visum - men også fordi, at jeg ikke helt har kunnet beslutte mig for hvilken rute jeg skal tage og om jeg skal holde lidt ferie inden jeg tager til Iowa. Som det nu går, når man ser tingene an i for lang tid, steg priserne pludselig voldsomt, og jeg begyndte at føle mig lidt dum, fordi jeg ikke bare havde købt billetter for længst og sparet penge. Det resulterede i, at jeg i går aftes nossede mig sammen og fik købt billet til Miami via Berlin.

Planen er, at jeg flyver til Miami i første omgang og lejer en bil. Jeg har tænkt mig at bruge en uges tid på at køre rundt i Florida og se nogle af de områder jeg ikke har fået set på mine tidligere ture til USA. Jeg køber også inden alt for længe en billet videre til Des Moines i Iowa, og jeg er så heldig, at der er direkte forbindelse fra Orlando til lille Des Moines. Jeg planlægger at ankomme i Iowa 3-4-5 dage før jeg skal møde til orientering på universitet, blandt andet for lige at falde ned og for at lære byen og universitetsområdet lidt at kende inden det går løs.

Jeg er rimelig tilfreds med den plan jeg har fået lagt - selvom jeg ærger mig over spildte penge som havde jeg været vestjyde! 4950 kr. måtte jeg slippe. Sådan cirka 1500 for meget. Øv bøv. Men nu glæder jeg mig til at have lidt tid til at slappe lidt af når jeg kommer der over.

Jeg har fået visum

2011-07-01T22:46:00.000+02:00

Endelig, efter mange måneders arbejde sidder jeg med en følelse af, at alt nu er sikkert og på plads. Efter et besøg på den amerikanske ambassade i København i sidste uge, hvor jeg var til visuminterview og i den forbindelse skulle aflevere mit pas, har jeg i dag fået mit pas tilbage med et J1-visum i. Det var ligesom den sidste ting der kunne blokere for at tingene skulle lykkes. Selvfølgelig forventede jeg heller ingen problemer med dette, men alligevel har det ligget som en stressfaktor i baghovedet hele tiden, fordi at intet kan lade sig gøre uden det visum. Men nu har jeg altså fået det, i form af et meget officielt udseende, helsides klistermærke i mit pas. Med glimmer og glitter, guldrande og sikkerhedsforanstaltninger og endda et fint billede af mig selv printet i klistermærket. Fint og amerikansk skal det jo være ;-)

Med visum på plads, og mit pas sikkert hjemme tør jeg efterhånden bestille mine flybilletter. Med et J1-visum har jeg mulighed for at rejse ind i USA 30 dage før studie start, og blive op til 30 dage efter semesterets afslutning. Jeg går derfor lidt og overvejer, om jeg skal tage mig en lille uges afslapningsferie der ovre - altså tage lidt tidligere afsted. Det er ikke den store omkostning jo - flybilletten til USA skal jeg have alligevel, og prisforskellen på om turen går til Chicago, New York eller Miami er ikke ret stor, så hvorfor ikke udnytte det til at holde en lille ferie. Jeg får alligevel ikke rigtig holdt ferie her hjemme i Danmark, fordi jeg arbejder hele tiden i mit forsøg på at skrabe nok penge sammen til det her ophold. Om jeg tager en lille ferie først, ender i sidste ende med at afhænge af om jeg kan finde en der gider/har råd til at tage med der over. Der er ikke meget ved den slags ferie alene.

Ames.. Hvor pokker er det?

2011-06-08T23:38:00.001+02:00

Ames, er en universitetsby i Iowa. Byen er på størrelse med Vejle indbyggermæssigt (hvis man skal sammenligne med noget dansk). Knap 60.000 indbyggere er der i denne by, som derfor - efter amerikanske forhold - ikke er ret stor. Byens eksistensberettigelse er Iowa State University, hvis studerende udgør halvdelen af byens 60.000 indbyggere.

Iowa er en af USA's største landbrugsområder. Der er et utal af marker der, ligesom man har set det på film, er inddelt i store firkanter med en gård på hver. Det er i hvert fald det indtryk google maps giver. Jeg ville gerne nævne ting som Iowa er kendt for, ud over landbrug, men det falder mig ikke helt nemt endnu. Iowa State University og traktorproducenten John Deere, som producerer en del af sine maskiner i Iowa, er nok de to største ting man kan forbinde denne stat med.

Som der fremgår af kortet her over, ligger Iowa næsten midt i den nordlige del af nordamerika. Denne placering, midt inde på kontinentet giver, som nogle måske allerede har gættet, ret store temperaturudsving. Jeg har ladet mig fortælle at om sommeren rammer de let 35-40ºC mens vintrene bringer temperaturen ned på et gennemsnit af -6ºC med store udsving.
Desuden ligger det lige i tornado mekka, og er derfor hvert år plaget af det voldsomme blæsevejr og nogle gange oversvømmelser.

Tiltalende? det kommer vist an på temperament. Jeg glæder mig voldsomt til at kommer der over!

Tiden nærmer sig

2011-06-07T18:35:00.000+02:00

To måneder, ret præcist endda. Det er den tid der er til jeg vender snuden mod vest - mod byen Ames i Iowa, USA. Jeg har fået denne fantastiske mulighed for at studere mit 5. semester på Iowa State University gennem Syddansk Universitet. Opholdet er et udvekslingsophold, hvilket betyder, at jeg ikke skal betale for undervisningen - hvilket normalt kan være en ret dyr affære der ovre. På denne blog vil jeg skrive om mine oplevelser mens jeg er afsted, om forskelle, mit liv og studiet.

På trods af, at det er et udvekslingsophold, har det været et kæmpe arbejde at få arrangeret dette ophold - specielt det, at jeg har valgt USA har bidraget til at komplicere processen endnu mere. På SDU har jeg hentet lidt hjælp fra det internationale kontor, men i grove træk har jeg været nødt til selv at finde ud af hvordan alt hænger sammen og skal gøres. Jeg har erfaret, at der ikke findes en vis mand/kvinde på SDU som ved alt om hvordan tingene skal gøres, i hvilken rækkefølge og hvornår. Jeg vil derfor give mit bidrag til at fremtidige udvekslingsstuderende til USA kan gennemføre dette projekt lidt nemmere, ved over de næste uger at skrive indlæg, som beskriver processen, ting man skal tage højde for, hvilke ting der skal gøres hvornår osv.